Søren Høg's musikalske tidslinie
Tidslinien er skrevet af Søren selv.
____________________________________________________________________________________
Det alleførste band var Synstyrke 0 fra 1980.
Det var det første egentlige band jeg var en del af, og det havde en sjov og fin historie,
og fik mange år senere en betydningsfuld følge!
Musik miljøet på Blindeinstituttet, var sprudlende og farverigt.
Den ene helt fantastiske musiker efter den anden
gjorde et vildt indtryk på mig, som teenager.
Jeg bestilte ikke andet end at rende rundt i det store hus med en spansk guitar over nakken,
og nysgerrigt, stikke mine stærke briller ind i de mange lokaler,
hvor der blev øvet og jammet for fuld skrue.
Et sted sad en flok, og fordybede sig i The Beatles´ vilde værker, i et højt klassisk musikalsk niveau, der byggede på husets orgelskoles uddannelses høje standard.
Et andet sted sad andre og spillede det vildeste reggae, på B3 orgel,
og med den sejeste rytmegruppe.
Huset blomstrede i musik, musik og mere musik.
Jazz i mange variationer, rock, pop og blues, var dagens menu.
Pludselig kom det vi unge for ørerne, at en kendt trommeslager var i huset, som nyansat pædagog , og han fik også øje på os unge fyre, der glødede for at spille musik.
Det var Mogens Fisher som var med i det nu opløste poetiske sigøjner-rock-band: Bifrost, og han fik hurtigt nogle af sine gamle drenge med på, at lege lidt med nogle af os.
Herved blev bandet Synsstyrke 0 skabt:
Anna-Purna på vokal, Asker Skjold, bas. Mogens Fisher på trommer.
Jan Gadstrup og Christian Stub på tangenter.
Purna, er jo en stor rock poet, og vi kendte ham så godt fra de mange af tidens store sange, som for eksempel: "Narredans"
Han leverede de fleste sange, og jeg fik dér oplevet for første gang, hvordan det var at skulle forberede sig grundigt, og i det hele taget, det at være med på en fælles rejse mod at skabe et udtryk, og dét sammen med "rigtige rock drenge"
Her blev jeg fodret med de vilde historier fra landevejen, og samtidig prøvede jeg at mærke, at blive taget seriøst som guitarist for første gang.
"Tak for det, drenge!!"
( Bandet holdt kun en koncert, men det gjorde at jeg fik skoret min første store flamme -:)
I 1980.)
Derefter kom Sjakket fra 1984. Et bluesband, med gode, seende venner!
Det første rigtige band var i 1985: Ugler i mos - et band bestående af både blinde og svagtseende.
Bas: Anders Mortensen, trommer: Sven Pedersen ( Sving Jukum )
og den vildeste tangent-troldmand, islændingen Haraldur Hjalmmerson.
Ugler i mos var et band der spillede egne kompositioner, blandet med sange,
der betød meget for os.
Vi fik den fine og store oplevelse at optræde med Stig Møller
og herved betrådte vi en lærerig vej ind i en helt særlig seriøsitet,
i forhold til at bakke en sand trubadur op.
Næste mere betydningsfulde band var ude i “se-land”: Alf og damerne fra 1987.
Bandet bestod af en flok rigtig gode venner, jeg var ramlet ind i,
som ligeledes kom til at betyde meget for min måde at arbejde med musik på.
I Alf og damerne stod den på soul-copy, i stor stil,
og et par af mine første selvskrevne sange fandt også vej på rep-listen.
Det var her, jeg begyndte at forme mig som sanger.
- Vi spillede fra 1987 til lidt ind i 90''erne
Da vi opløste Alf og damerne, skete en skelsættende opfattelse af hvad jeg så så måtte gøre!
Jeg kunne nok mærke en selvforståelse i at se mig selv som forsanger, og ankermand i fremtidige projekter, og da tiden var meget til konceptbands, faldt jeg for at få skabt et band, der skulle fordybe sig i roden af blues/soul, og det lå lige for støvlen, at Ray Charles var ham, der var den inkarnerede personificering af dette.
Så derfor begyndte jeg nu at forme et band, fra en helt anden vinkel! Det var i 1993.
Jeg samlede mod til at ringe til de bedste musikere, for at få indspillet en god og spændstig demo hos min nuværende trommeslager, Jesper Bo, i MOX Studio.
Jesper var den bedste lydtekniker man kunne tanke sig !
- En sand læremester i “Down to basics”
og med klar focus på det seriøse arbejde med musikken.
Bandet: Sir-Charles, var på banen, og med min stramme og fede demo i ovnen
+ super fede musikere, var det lettere at få gode jobs.
Her lidt navne, der gennem 7 år, kom ind over Sir Charles:
Bas: Lars Hammergreen Ole Skipper.
Trommer: Jens Leidecker, Niclas Campagniol, Roy Bonnige, Kenn Gudmann.
Piano: Espen Just, Nicolai Hess, Keld Lauritzen, Jacob Stenz
og ikke mindst Thor Bachausen.
Blæs: Anders Gaardmand, Jesper Riis, Ole Himmelstrup, Jeppe Kaas. Claus Veitlev, Michael Nielsen, Per Goldsmit, Jesper Thilo, Niels Toxværd, Henrik Boldbær.
Kor: Vivi Jacobsen, Charlotte Thorsen
Sir Charles bandet blev senere til et mindre opsæt, af:
Kenn Gudmann, Michael Friis, Thor Bachausen, Anders Gaardmand, og den vidunderlige saxmand Niels Flipper Stuart som også må tælles med i først nævnte blæserhold.
Her var så skabt en lille tæt gruppe der spillede blues/soul, og for mig en helt vild lærerig periode, med dybt erfarne og dedikerede mennesker fra den danske rockmuld. Mennesker der igen, tog mig ind, og viste en vej man også kunne gå og forme sig ved. Men mest af alt, viste de mig tillid, og tro på at jeg godt kunne, og som anders Gaardmand sagde: "Søren du skal altid gå efter det bedste"
Ih do Store
Et band der i slut 90'erne, stod og manglede en guitarmand, og da det var et hold af gode venner, bød jeg mig straks til.
Her startede et kapitel, i den blå bog, som bød på god og sund begejstring for det rå udtryk. Skramlende og rå bluesrock, med en forsanger af stort format, både i stemme og fysik.
En kæmpe halvt dansk/japaner, med et stemmepotentiale ud over det vanlige, som helt uskolet, kunne synge sig ind under en hvilken som helst påklædning, med blidhed og råhed på samme tid
Vokal: Henrik Nielsen “Kineseren” - Piano: Anders Beich - Bas: Niels Peder Pedersen - Trommer Jesper Bo Nielsen.
For mig er der jo tale om epoker, og næste bemærkelsesværdige step, var i 1999.
Mit møde med Anna Lia Bright.
Her mødte jeg et menneske af helt særlig karakter - og det smukkeste hjerte!
Vi skrev sammen 3 albums, og mere til.
Vi var livspartnere i 8 år, og fik skrevet det materiale, som vi med det nye band, nu står med!
En række personlige sange, som jeg kalder: "Et rigt bud på nye soul-standards."
Lige før vi startede på det første album, kom der et helt specielt projekt:
Genetic Outlaws.
Et musikalsk vildnis, af helt særlig observans. Ikke set før eller siden!
Kort fortalt:
Jeg fik lov til at producere Jubilæumspladen for Dansk handikapforbund, fra 2000,
med personligheder som:
Keld og Hilda, Poul Dissing, Øjvind Ougaard. Monique. Zididada, Rock Nalle, Marie Carmen Kobbel. Nanna, Daimi, Henrik Strube, Lasse Helner, Anna Purna,
+ en række helt særlige mennesker med handikap, som senere blev til:
Bandet The Genetic Outlaws.
Besætningen blev:
Peter-Peter, Kim Preuthunn, Hans Jørgen Møller, Vibeke Baden Laursen + undertegnede.
Et band der kun kan beskrives i detaljer på de foredrag jeg rejser rundt med pt!
Her kan bruges betegnelser som “skønstøj” - “muppetshow”, og “postpunkpop”!
Det næste band, var et hold, jeg gik med i mange år,
og som bærer dybe og gode venskaber i sig.
Sangene var skrevet af Anna Lia Bright og jeg, som nu var gift med hinanden.
Vi kaldte sangskriverteamet: BrightHawk og turnerede under navnet Hawk.
( Som vi jo også gør nu! )
Den gang bestod besætningen af.
Tangenter og kapelmester: Poul Reimann,
Trommer: Niclas Capagniol, Henrik Engquist,
Guitar: Aske Jacobi.
Percussion: Jacob Andersen.
Bas: Michael Friis, Jesper Edvardsen.
Gæstemusikere: Klaus Menzer, Benjamin Koppel og og mange flere.
Når Sangene får vinger:
Sangene vi har på repertoiret i Hawk, er helt særlige for mig, og hver enkelt, har sin helt egen betydning og historie bag sig.
Jeg havde gennem årene som musiker, arbejdet med at skabe tekst og musik,
på forskellig vis, og her og dér fået sat toner og ord på forskellige sider
af mine følelser og betragtninger,
men det var først rigtig gået op for mig, at dette er et decideret kunstnerisk håndværk, ved mit møde med Anna Lia Bright.
Anna Lia, hører til blandt de allerbedste inden for sangskrivningens kunstart.
Ord er ikke bare ord for Anna Lia, men et sprog der som en stjerneregn, udfolder og åbner en verden i dybde og højder, indenfor den klangbund hvert enkelt menneske udtrykker og ikke mindst indlever sig i.
Anna Lia lærte mig uendeligt meget i den proces det er, at fuldende arbejdet med en sang.
Hun lærte mig hvor sjovt, interessant og hvor intenst et arbejde, det er at sætte ord på de følelser, indtryk og oplevelser, der passerer vores sind bestandigt.
Faktisk mødtes vi i musik, og på Anna Lias opfordring, blev vi enige om at sætte os med et par guitarer for at skrive den sammen.
Vi fik ret hurtigt foldet et par sange ud, og den første, var en country melodi jeg havde på hylden. Jeg tænker at vi så på lidt forskelligt, de første gange vi mødtes, men så kom en helt særlig sommeraften i en park, under høje træer, vor vi boltrede os i ord og grooves, til en soulet melodi, der lo og smilede til os, og råbte på at komme til at handle om to mennesker der, forelskede som de er, ikke rigtigt kan få sagt “det der du ved nok” :-)
I tilblivelsen af den sang, flirtede og lo vi mod den sommeraften, der favnede os, i et lunt kram, og ord, smil og flirt var der, lige der på tæppet, som var dækket op med guitar, vin og lidt let sommermad.
Der! - lige der, fandt vi ud af hvem vi skrev om, og vores første rigtige sang var født:
"You`re the One”
Her begyndte en rejse på 8 år, med min Soulmate: Anna Lia Bright.
jeg vil forsøge at holde mig til konkredte væsentligheder fra disse år, men der er så mange vigtige følelser i denne tid, og så vigtige og væsentlige indsigter og udviklinger der foldede sig ud gennem denne tid, med dybe venskaber, musikalsk indsigt og fordybelse.
En lang og vidunderlig smuk tid, med en hjerteven, jeg kunne dele alt med.
Vi bevægede os i en skøn tid, der fødte en lang række vedkommende og dybt følte sange, der afspejlede vores måde at betragte dette smukke liv på.
Vores kære venner, Bill og Charlotte Gross, åbnede dørene ud til en verden af umiddelbarhed, og oprigtig glæde ved musik, som gademusikanter.
Denne tid mindede mig om hvor det hele begyndte i oprigtighedens og glædens navn.
Man kan blot se på de sangtitler fra de 3 albums, der blev skabt i de år, for at få en ide om hvor vi gik hen.
Anna Lia og jeg var meget tæt på at kunne underskrive en Pladekontrakt i USA,
men processen blev stoppet af uheld og tragiske begivenheder,
og vi vendte hjem til Danmark igen.
Vi kunne mærke at der var oprigtig kærlighed for vores sange, og vi blev bestandigt mødt af et ja, når vi spurgte om deltagelse og assistance, for at få indspillet dem.
Vores sangskrivning var fuld af det vildeste og mest pragtfulde temperament, som er sundt og godt, når livet skal udtrykkes i alt mellem tårer, vilde vinde og brusende glæde.
Rejserne var mange, og umiddelbarheden stor, men vi knoklede også hårdt, for at få opmærksomhed på sangene.
Snart var vi på, som gademusikanter rundt i Frankrig, med Bill og Charlotte Gross, og snart sad vi om bordet hos Sony, for at tale om sangene vi havde skrevet til The Genetic Outlaws.
Jeg husker at vi hele tiden havde en ny sang på læben, i mødet med nye mennesker i livet.
Jeg var udmærket klar over at jeg var sammen med et talent af de helt store, og må sige at jeg genopdager dette faktum nu, hvor jeg og det nye band har fået ny luft under "høgens vinger"!
Anna Lia, hører efter min mening til blandt de allerstørste tekstforfattere, og bare det at opleve hende arbejde med en tekst, var helt fantastisk.
Der var tale om en koncentration og fordybelse, ja faktisk en tilstand, når hun satte sig med blokken, for at få de helt rigtige ord på de indtryk, vi sammen havde.
Hun lyttede nøje efter, når jeg sang, og ændrede et ord her og der, når hun kunne mærke at et ord ikke lød som det skulle fra min mund! Et yderst intenst arbejde, for at få alt til at lykkedes.
Efter en del år's pause i 2022:
Min gode ven, Jesper Bo Nielsen, (JBo), der nu er bag trommerne i bandet, som jo har fulgt mig igennem mange år, har nu skubbet venligt til mig, for at få sat min opmærksomhed tilbage, på den musikalske jernbane, og han er helt klart “skyldig” i at vi nu har fået samlet dette nye band.
Jesper har brugt sine kanaler i musikland, for at finde de helt rigtige drenge til det nye hold, og jeg havde kun en, vigtig rettesnor og et must: Det skulle være søde, rare og gode mennesker!
Og se så bare: Det er lykkedes til fuldkommenhed :-)
Det er så ganske vidunderligt og fint og let, at øve op med gutterne på holdet, og det er mig til stor stor glæde at finde deres begejstring, for mit hjerteblod.
Og nu skal vi ud på landevejen!!!